Projekt KUBA’s terapeutiske tilgang
Når du starter i terapi er det vigtigt, at du ved, hvilken tilgang din terapeut har til psykisk lidelse og terapeutisk arbejde. Vi gennemgår Projekt KUBA’s tilgang i forbindelse med den første session, men på siden her kan du altid finde de samme informationer.
KUBA’s tilgang
KUBA’s tilgang til terapi består af fire elementer, hvoraf to beskriver en grundlæggende forståelse af psykisk lidelse, og de sidste to beskriver det metodiske og terapeutiske udgangspunkt.
Normaliserende og nonpatologiserende
Normaliserende vil sige, at vi i terapirummet vil forsøge at forstå dine oplevelser, tanker og følelser som udtryk for menneskets generelle tilstand. Og nonpatologiserende vil sige, at Projekt KUBA på intet tidspunkt arbejder ud fra den psykiatrisk-diagnostiske model for psykisk lidelse.
Person-centreret terapi
Person-centreret terapi blev grundlagt af psykologen Carl Rogers og er blandt andet grundlaget for Emotionsfokuseret terapi. Person-centreret terapi er bygget på forståelsen af, at den lidende person ønsker selv-aktualisering (at vokse, trives, skabe), at den terapeutiske relation er central, samt på autenticitet og ubetinget positiv iagttagelse
Kontekst-orientering
Konteksten af det levede liv er i Projekt KUBA’s tilgang helt central for at forstå, hvad det er, der har ført dig derhen, hvor du skal bruge hjælp. Derfor anvender Projekt KUBA en række kontekstorienterede modeller for at forstå bl.a. stressorer, belastninger, relationer, intrapsykiske selvforestillinger og handlemuligheder
Normalisering
Selv ekstreme tilfælde af psykisk lidelse eller usædvanlige oplevelser kan ofte bedst forstås i en almenmenneskelig ramme. Nogle eksempler på dette kan være dissociation, stemmehøring og udspaltning af selvet. Hvor de færreste er klar over, at de har oplevet dissociation og endda ekstrasanselige oplevelser, så er det helt almindeligt på et-eller-andet tidspunkt at have haft den type oplevelser. Personer, der har været udsat for alvorlige traumer, er mere tilbøjelige til at opleve problematisk og ukontrollerbar dissociation samt ekstrasanselige oplevelser. Normalisering betyder også, at jeg fx har haft inviteret nuværende og tidligere klienter med til bogreception for min seneste bog, jeg har mødtes med klient på museum som led i angsteksponering, og jeg har mødtes med klient til fx Bogforum for at understøtte at komme ud i verden i trygge rammer.
Person-centreret tilgang
I person-centrering er autenticitet centralt, hvorfor du vil opleve, at jeg har en afslappet og personlig stil som terapeut. Mit kontor roder af og til lidt, jeg er uformel i fx SMS-korrespondance, og jeg bruger meget få lyttelyde. At være autentisk skal ikke forveksles med uprofessionel. Den professionelle omsorgsrelation er ét af de emner, der optager mig meget som fagperson og som terapeut. Mit ansvar er at varetage det terapeutiske forløb samt at holde fast i, at det handler om dig, dine ønsker og dine drømme og udfordringer. En af grundene til, at jeg som fagperson har fundet et hjem i den person-centrerede tilgang, er, at man her forener ubetinget positiv betragtning med netop autenticitet. Jeg hepper på alle mine klienter og deler deres sejre, og jeg sidder med mørket, når det er det, der fylder. Men hele tiden i rollen som den fagperson, der forsøger at facilitere empowerment og bedring.
Nonpatologisering
Projekt KUBA’s grundlægger Jonas Vennike Ditlevsen er blevet en af Danmarks førende eksperter i gryende perspektiver på nonpatologisering. Nonpatologisering er ikke en tilgang i sig selv eller en metode, men et fagligt ståsted hvor fagpersonen erklærer, at man ikke arbejder ud fra en patologiserende (sygeliggørende) model for psykisk lidelse. Den dominante diskurs i samfundet og i fagkredse er ofte patologi-centreret, men dette tilbyder Projekt KUBA altså et alternativ til, hvilket flugter med bredere tendens i faglighed og omverdenen, bl.a. WHO’s ønske om en bevægelse væk fra det biomedicinsk styrede paradigme i psykiatrien.
Kontekst-orienteret tilgang
Er det vigtigt, om en depressiv person er fattig? Er det vigtigt, om vedkommende har haft en god barndom eller ej? Om vedkommende tidligere har været udsat for traumer? Om vedkommende er i et voldeligt eller dysfunktionelt parforhold eller ej? Om vedkommende er glad for sine roller og sociale identiteter?
Essentielle kontekster bliver ofte væk i mødet med systemer i det hele taget. Derfor arbejder Projekt KUBA aktivt med at optegne et bredt blik rundt om den person, der lider for at forstå, hvad det for faktorer, der er vigtige i at forstå de vanskeligheder, vi arbejder med.
Hjælp imellem sessioner
Du har mit arbejdstelefonnummer og min emailadresse. Du må gerne gøre brug af begge dele imellem sessioner. Jeg kan ikke garantere, at jeg kan svare eller nå at læse, men ofte kan jeg godt inden for samme eller næste dag. Det hænder ofte, at relevante kriser eller oplevelser optræder imellem sessioner, og nogle gange kan jeg være den person, der forstår en aktuel situation bedst. I sådanne tilfælde kan en halv time gøre en kæmpe forskel for bedring og udvikling. Når jeg har muligheden stiller jeg gerne min tid til rådighed pro bono for at hjælpe eller støtte dig.
Telefonkontakt
De fleste klienter gør på et-eller-andet tidspunkt brug af muligheden for at tale imellem sessioner. Det kan være akut bekymring, angst, tvivl eller lignende, og når det er muligt, er jeg glad for at kunne hjælpe eller være der.
Nogle klienter kan godt lide at skrive kortere eller længere mails imellem sessioner. Jeg siger til, hvis jeg i en periode ikke kan læse med, så du ikke uforvarende skriver ind i et tomrum. Men nogle følelser og tanker kan være nemmere at udtrykke på skrift end in person. Derfor kan skrivning som supplement være en god proces for både dig alene men også for mig i det omfang, jeg kan læse med.
Pro bono arbejde
Jeg opkræver kun penge for de sessioner, vi planlægger og afholder sammen. Når jeg har muligheden for at støtte ekstra i form af telefonkontakt eller andet, ser jeg det som en del af forløb, du har hos mig og er derfor ikke noget du betaler ekstra for.