Terapi hos psykolog Jonas Vennike Ditlevsen
Kontor i Horsens & online-terapi alle steder i fuld fortrolighed.

Individuel terapi
1050 kr / session
Nedsat rate*: 850 kr / session
*Til alle med nedsat indkomst

Mennesket først
Jeg sætter min alarm på en time, men vi ta’r den tid vi ta’r. Jeg er her for at hjælpe. Det gør jeg på de måder, jeg ved virker. Og det gælder blandt andet et afslappet forhold til det meste.

Kreativitet og skaberkraft
Jeg bruger ofte kreative skriveprocesser, adfærdseksperimenter, billedsprog og meget mere som del af min tilgang. Kreativitet lukker op for underbevidstheden på måder som kan være svært i samtale alene.
Terapi i tre trin
Det er vidt forskelligt hvor lang tid terapi tager. Hvis det, du gerne vil arbejde med, er konkret og du i øvrigt har styr på dit liv, så kan 5 sessioner forandre alverden. Hvis du gerne vil arbejde med grundlæggende, alvorlige traumer, er der ofte tale om væsentligt længere forløb. Og alt der imellem.
1
Læg puslespillet
De første samtaler har ofte karakter af puslespilslægning. Du fortæller en masse; jeg lytter og stiller spørgsmål. Nogle gange lægger jeg brikkerne sammen på måder, som giver ny viden.
2
En plan tager form
Når vi har solidt tag om problemstillingen og de kontekster, der er involveret, kan vi begynde at arbejde med seriøse forandringer. Der skal i min optik komme virkelige, substantielle forandringer ud af terapi.
3
Stabilisering og empowerment
Når forandringer lykkes og begynder at have effekt, skal vi stabilisere fremskridtet og finde ud af, hvordan vi gør ønskede, meningsfulde forandringer varige.
Hvad har jeg erfaring med?
Følgende er nogle af de typiske temaer og emner, jeg arbejder med i min praksis som psykolog. Ræk gerne ud, hvis du har en specifik forespørgsel, som ikke er nævnt her. Så kan vi ta’ en telefonsamtale om, hvor vidt jeg kan hjælpe dig.
Depression, angst og stress
Som nonpatologiserende psykolog betragter jeg depressive tilstande, angst- og stressresponser som reaktioner på forskellige kontekster. Der er ingen, der bliver deprimerede, angste eller stressede i et vakuum. Jeg har massiv erfaring med at hjælpe folk ud af nedturen igen.
Divergens
Diagnoserne ADD, ADHD og autisme er videnskabeligt set katastrofer, og den hjælp, man anvises på baggrund af diagnoserne, er ofte for ringe. Men alligevel dækker de i nogle tilfælde over en anderledeshed, som mange genkender i hinanden. Jeg hjælper mange personer, der føler sig grundlæggende anderledes, men som savner et andet perspektiv end det diagnostiske.
Traumer
Jeg har oparbejdet solid erfaring med traumeterapi i de sværeste grader af traumer. Det gælder både traumatisering som følge af oplevelser i voksenlivet samt traumatisering som følge af vold eller krænkelser i barndommen.
Mening-i-livet
Måske er du bare lidt lost. Måske er det svært at finde ud af, om du skal gå til højre, venstre, eller vende om og finde en helt ny retning. Det kan jeg hjælpe dig med. Sagt meget gajolæske-agtigt: Vi mennesker er generelt mere kede af de forandringer, vi aldrig fik skabt, end dem vi rent faktisk kastede os ud i.
Skriv eller ring for nærmere info!
Så kan vi enten booke en tid med det samme eller ta’ en telefonsnak om, hvad jeg kan tilbyde, og hvad du har brug for hjælp til.
- Fleksibel terapi i rummelige rammer
- Støtte og forståelse undervejs i processen med at skabe forandringer
- Nogenlunde kaffe
